Erika Voigt

Skuespillerinde, sangerinde. Født 28/11 1898, død 29/5 1952 - 53 år gammel. Gift 1º med skuespiller og teaterdirektør Kai Voigt (1894-1946) - ægteskabet opløst, 2º med kapelmester Arne Wellejus (1909-88) - ægteskabet opløst i 1939, 3º med solodanser og koreograf Hans Brenaa (1910-88). Indledte sin karriere som revyskuespiller i provinsen i en alder af 17 år. I en længere årrække var hun engageret ved Apolloteatret og fik sit egentlige gennembrud dér i 1943. Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003): I 1940'ernes anden halvdel afløste hun den sygdomsplagede Liva Weel som fejret revy-dronning, men hendes stjernestatus på teatret gik ikke igen på film. Her gør hun - med sin kompakte konefigur, sit tindrende gode humør og sin indtagende djærve københavnerfacon - god fyldest i biroller. Der er noget ægte solbeskinnet ved hendes væsen, et præg af svundne tiders klippesikre ukuelighed. Som oftest lyste hun op i folkekomedier, men hendes forlystelsessyge hustru i Carl Alstrup-dramaet "Peter Andersen" (1941) viser oplagt talent for karakterspil i en sjælden negativ rolle. Mere åndsbeslægtet virker dog hendes husmor fru Lykkeberg i "Lykken kommer" (1942) - "et af de få livsstykker, man kan udholde" (Jørgen Stegelmann). Her ses hun i tæt, harmonisk samspil med en overdådigt veloplagt Ib Schønberg, der som sporvognskonduktør elsker "mutter og linie otte" - småborgerlighed med et menneskeligt ansigt. Hun er kvindesagskvinde i "Op med lille Martha" (1946), og i "Bag de røde porte" (1951) ses hun igen i samspil med Ib Schønberg, der som indehaver af en sangerindepavillion behandler hendes gæve bakkesangerinde med tilbørlig respekt. Og i "Fodboldpræsten" (1951) har hun som menighedsrådsformand igen hjertet på det rette sted, omend hendes geskæftighed kan tage overhånd. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Known For

Birth Location
Born 1898-11-28
Died 1952-05-29

Movies

Det gamle guld as Jacobine
1951
Behind the red gates as Bakkesangerinde Rosa
1951
Fodboldpræsten as Menighedsrådsformand Fru Andersen
1951
Lev livet let as Kamilla Holmbein
1944
Lykken kommer as Amalie Lykkeberg
1942
Tyrannens fald as Fru Danielsen
1942
Peter Andersen as Fru Ebba Andersen
1941
Alle gaar rundt og forelsker sig as Damefrisør Cordelia Madsen
1941
Tror du jeg er født i gaar? as Andersens kone
1941
Den mandlige husassistent as Kokkepigen Kamilla Frederiksen
1938
Der var engang en vicevært as Tante Eulalia
1937
Mille, Marie og mig as Skuespiller
1937
1936
1935
Erika Voigt hasn't worked on any movies or TV shows